tirsdag den 29. marts 2016

Tacosnegl

Kært barn har mange navne, og for denne ret har det taget tid at lande et sted, og jeg er ikke sikker på at vi er der endnu.
Den har været forbi kødroulade og mexiroulade men er altså nu endt på tacosnegl!
Det er måske naturligt nok, da den er i familie med retter fra det mexikanske køkken der også varierer i navne men som minder om hinanden - enchiladas, tortilla med fyld, pandekager med fyld, burritoes osv.

Opskrift
Bund:
4 æg
5 dl mælk
1 tsk salt
125 g mel

Æg, mel og salt piskes sammenkog fri for klumper, der efter tilsættes mælk lidt af gangen til massen er tynd og glat.
En bradepande beklædes med bagepapir, massen hældes i og bages ca 30 min ved 200 grader.

Fyld:
500 g oksefars
1 brev taco krydderi  (eller hjemmelavet)
100 g champignon i tern
1 løg fint snittet
Lidt olie til stegning
 
Løg svitses i lidt olie på en stor pande og champignon tilsættes og svitses.
Oksefarsen kommes på panden og brunes let inden krydderiblandingen tilsættes med en smule (1/2 dl) vand.

Når bunden er færdig bagt afkøles den let inden kødblandingen fordeles over den og den rulles som en roulade/snegl.
Når den er færdig rullet gratineres den med ost på toppen og bages 10 min inden servering.
 
Serveres med blandet salat, guacamole, salsa og creme fraiche eller hvad man nu har lyst til :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar