fredag den 13. april 2018

Sprøde vinger - hot wings

Jeg er vild med det meste mad, men der er 3 ting som står mit hjerte ekstra nært, det er tatar, crossaints og hot wings.
Der findes mange frosne varianter, nogle bedre end andre, det lærer man hurtigt. Men som så meget andet er de bedst når de bliver lavet fra bunden.

Opskrift:
6 kyllinge vinger
2 tsk røget paprika
2 tsk hvidløg
2 tsk cayenne peber
2 tsk fint salt
1½ tsk bagepulver

Vingerne deles i ledene så man får to stykker vinge. Krydderierne blandes (paprika, hvidløg, cayenne og salt) og ca halvdelen drysses på vingerne og det hele puttes i en pose for at få fordelt blandingen hele vejen rundt. Lad dem gerne hvile en times tid på køl inden de skal i ovnen.


Herefter vendes de med resten af krydderblandingen som også tilsættes bagepulver. Vingerne lægges på en bradepande med skindsiden op. De skal steges i ovnen ved 200 grader i 30-40 min til de er gyldne og skindet er crispet op


De serveres med bbq sauce og gerne lidt hvid dressing med blue cheese eller hvidløg.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar