søndag den 26. august 2012

Madklubben Tivoli

Jeg har været et smut forbi Madklubbens restaurant i Tivoli, et fint sted med god mad til forholdsvis billige penge.
Madklubbens restauranter er bygget op efter et princip hvor man sparer på tjenernes service og i stedet får billigere mad for pengene. Det betyder i sin enkelthed at bestikket står i en krukke på hvert bord, der bliver ikke hældt vin i glassene når de er ved at være tømte og man skal selv læse sig frem til hvad der bliver serveret på tallerkenerne og i glassene.

Jeg synes det er et super godt koncept, man får hvad man bestiller og får lov til at passe sig selv under maden. Priserne er fornuftige, især for et sted i Tivoli, 1 ret 100 kr., 2 retter 150 kr., 3 retter 200 kr., 4 retter 250 kr. At der så er et ekstra tillæg på mange af retterne er måske et lille minus når man forventer billig mad.
Retterne tager udgangspunkt i nordisk madkultur og de laver det på en lækker måde med friske og gode råvarer.
Jeg fik "Danske røg og slagtervarer" til forret, en omgang der tog mig med forbi en række gamle danske klassikere.
Til hovedret fik jeg "Bornholmsk unghanelår" en lækker servering med majs og lækker sauce.
Desserten var æblekage serveret med fromage frais - her blev jeg dog lidt skuffet, æblerne var i meget grove stykker som ikke virkede færdig tilberedte, og jeg savnede lidt fedme til æblerne for at få det hele til at hænge sammen.

Alt i alt var det en god oplevelse og jeg vil helt sikkert vende tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar