Klassikeren

I dag står den på en gammel klassiker. Den indbagte svinemørbrad havde vel sin storhedstid op gennem 70'erne og 80'erne, men jeg synes stadig det smager rigtig godt. 

I modsætning til hvad man måske forventer er det en forholdsvis simpel ret at lave, så her er opskriften anno 2012.

Indbagt svinemørbrad:

4-5 personer

1 rulle butterdej

1 svinemørbrad

Fars:

300 g hakket kalve og svine kød

250 g champignon

2 fed hvidløg

1 løg

½ dl mælk

2 spsk mel

salt

Farsen kommes i en skål og revet løg og hvidløg røres i sammen med salt, mælk og mel. Til sidst vendes de fint hakkede champignoner i.

Mørbraden pudses af og brunes på alle sider på en pande.

Det er lettest med butterdejen hvis det er en af dem der allerede er på rulle, for så ruller man bare pakken ud og wupti så er man klar. Ellers skal man bruge ca 4 plader frossen butterdej som lægges sammen og rulles ud til et passende rektangel. Man kan selvfølgelig også lave dejen selv, men så bliver det lidt mere omfattende at lave.

Lidt under halvdelen af farsen lægges midt på butterdejen og den brunede mørbrad placeres ovenpå. Herefter fordeles det sidste fars omkring mørbraden så den bliver pakket ind. Butterdejen foldes ind i enderne og siderne pensles med æg eller mælk, inden de foldes ind over kødet. Herefter er det lidt forskelligt om folk vil have samlingen til at vende op eller ned på bagepladen. Den bliver pænest af at vende ned, mens butterdejen forbliver helt sprød hvis man kan forhindre saften at rende ud i bunden ved at vende samlingen op. Så det må være op til den enkelte.

Kødet kan serveres med både frisk pasta og kartofler. Denne gang serverer jeg mørbraden med en blandet speltsalat, og et stykke flutes.

Speltsalat:

3 dl kogt perlespelt

300 g grønne bønner

½ rød peberfrugt

1 forårsløg

100 g cherry tomater

½ agurk

1 avocado

100 g jordbær

fetaost

Det hele snittes i passende stykker og blandes i en skål.

Dressing:
2 spsk olie (smagsneutral)
1 tsk eddike
1 spsk balsamico eddike
saften af ½ citron
2 spsk sukker

Det hele piskes sammen og hældes over salaten

Kylling med grøntsager

Under studietiden på Aalborg Universitet gik meget af tiden med gruppearbejde. Som under alt andet gruppearbejde skal der ikke så meget til for at lede opmærksomheden i andre retninger end de burde være. En af de næsten daglige overspringshandlinger i min gruppe var snakken om hvad vi skulle spise til aften. Det varierede fra de budgetvenlige risengrød og tomatsuppe til de lidt mere avancerede som fx chokolade vulkaner. En af de opskrifter jeg lærte gennem min studietid er en lækker sammenblanding af kylling og grøntsager med bacon og peanuts - tak Ditte!

6 personer

600g kylling eller kalkun

3 porrer

3 peberfrugter

1 pakke bacon i tern

2 fed hvidløg

½ l madlavnings fløde

1 tsk sambal olek eller Sriracha chili sauce

1 spsk paprika

salt 

peanuts

olie eller magarine til at svitse i

Porrer og peberfrugter snittes i passende stykker og svitses på en pande. De ligges i et ildfast fad med plads til det hele. Kyllingen skæres ligeledes i tern og svitses med hvidløg og paprika og lægges ovenpå grøntsagerne. Bacon steges sprødt og ca 1 håndfuld peanuts steges med de sidste minutter. Blandingen drysses til sidst ud over fadet.

Fløden blandes med lidt salt og chili og det hældes over. Det hele sættes i ovnen ved 200 grader og får lov at hygge i ca ½ time. 

Serveres med basmati ris og lidt ekstra peanuts til at drysse på toppen.

Saucen i fadet bliver forholdsvis tynd. Det kan evt. forhindres ved at blande lidt maizena mel i fløden inden det hældes over.

 

Harry Potter

Jeg er en af de få, der for mindre end et år siden hverken havde læst eller set en eneste af de ellers så berømte bøger og film om Harry Potter. Egentlig var det fordi jeg ville læse bøgerne først, og jeg kunne ikke helt bestemme mig for om det skulle være på engelsk eller dansk. Mine kære studiekammerater synes ikke jeg kunne blive ved med at udsætte det, og derfor forærede de mig to første bøger i fødselsdagsgave i midten af juni. Det blev de danske udgaver og inden sommeren var omme, manglede jeg kun et par kapitler af den syvende og sidste bog i rækken. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Det er en god historie og et fedt univers, men mens de to-tre første bøger var meget bløde i historien og let læste, blev de sidste bøger bygget på et ondt og egentlig forholdsvis uhyggeligt univers, hvor der er mange ting at holde styr på. Det var ikke helt hvad jeg havde forventet af ungdomsbøgerne og det overraskede mig. Dog skal ikke herske tvivl om at det er gode fortællinger, og at det er fantastisk som historierne hænger sammen og problemer bliver løst på tværs af de syv bind. 

Min favorit er helt klart bog nummer 4 "Flammerne Pokal", hvor der er turnering mellem tre troldmandsskoler, Hogwarts, Beauxbatons Akademiet og Durmstrangs Instituttet. Hvor deltagerne skal igennem diverse udfordringer for at vinde pokalen til deres skole, og netop konkurrenceelementet er nok grunden til at den fanger mig mere end de andre bøger.

Til gengæld blev jeg slemt skuffet over den syvende og sidste bog i fortællingen om Harry Potter. Jeg havde forventet et brag af en bog hvor der hele tiden skete noget nyt og at alle problemstillinger blev løst. Problemstillingerne blev nok løst, hvert fald de fleste, men tempoet i bogen er langsomt, og det er som om de tre hovedpersoner ikke rigtig kommer videre i de første mange mange kapitler. Til allersidst i bogen kommer braget, og den endelige kamp mod mørkets hersker Voldemort, og på den måde reder bogen æren, og slutter altså trods alt på toppen.

Filmene er næste skridt på vejen. Jeg har endnu kun fået set de to første og det er med virkelig blandede fornemmelser i maven. Det er altid svært for film at leve helt op til bogens mangfoldige handling og univers, og derfor mangler der selvfølgelig rigtig meget i filmudgaverne. Derudover havde jeg dannet mig mit eget billede af bøgernes figurer. Harry Potter, Hermione og Ron havde jeg set på filmplakater, i blade osv. inden jeg læste bøgerne og derfor var det selvfølgelig dem jeg så for mig da jeg læste. Men Dumbledore, McGonnagal, Snape og mange af de andre havde jeg bare et helt andet billede af inde i mit hoved. 

Det er ulempen ved at læse historien først, men også en del af charmen ved at bruge tid på bøgerne. Det er umuligt at få hele historien med på film, og det er forskelligt hvad folk synes er bedst, derfor vil der blive skåret nogle af ens favorit "scener" fra og det må man så leve med hvis man vil se universet på skærmen også.

Jeg glæder mig til at se de sidste film, og se hvilke historier der er valgt ud til at vise universet på film. Og jeg håber selvfølgelig også på flere bøger fra den dygtige forfatter